Velkommen til vores tema-site. I vores studiegruppe har vi valgt at sætte fokus på biodiversitet. Emnet har været diskuteret bredt politisk gennem de seneste år, og der er blevet gjort flere og flere tiltag, der skal sikre den biologiske mangfoldighed – ikke kun i Danmark, men også resten af verden. Blandt andet har Danmark skrevet under på de såkaldte Aichi-mål, der er 20 delmål, der skal styrke biodiversiteten. Selvom danske politikere igennem årene har forpligtet sig til at gøre noget ved biodiversitetskrisen, er vi langt fra målet. Længere nede på siden kan du danne dig et overblik over, hvordan det ser ud med truede dyrearter i de enkelte kommuner, samt hvordan vores skovareal ser ud i Danmark. 

Aichi-målene

I 2010 tiltrådte 196 lande FN’s Biodiversitetskonvention og de såkaldte Aichi-mål, som gik til 2020. En række lande, deriblandt Danmark, har haft massive problemer med at opfylde målene. Danmark har kun levet op til ét af målene, mens de derimod har oplevet tilbagegang i flere. FN har udarbejdet en rapport om den globale målopfyldelse, som nyligt er blevet offentliggjort. Rapporten konkluderer, at ingen af målene i planen er blevet indfriet samlet set.

I 2021 skulle nye globale diversitetsmål erstatte de tidligere 20 Aichi-mål, som nu er “udløbet”. Grundet Covid-19 er hele den nye internationale forhandlingsproces om nye mål forsinket. Det betyder dog ikke, at forpligtigelsen til opfyldelsen af Aichi-målene ikke gælder. Forpligtigelsen er stadig uændret.

Formålet med Aichi-målene er at beskytte truede arter, stoppe ødelæggelsen af sårbar natur, sikre bæredygtig udnyttelse af de levende ressourcer og økosystemerne, sikre genoprette ødelagte naturområder og økosystemer, samt afsætte finansiering til dette, dele viden og innovation og afskaffe skadelige subsidier og incitamenter i f.eks. afgifter, tilskudsordninger og lovgivning. 

Læs de 20 Aichi-mål i grafikken forneden: 

World Economic Forum

World Economic Forum er en international NGO, der har til formål at forbedre verdens tilstand.

Hvert år udgiver de en rapport, der tager udgangspunkt i de største verdensrisici, forstået som de største udfordringer verden står overfor. Det drejer sig både om økonomiske, teknologiske, samfundsmæssige, geopolitiske og miljømæssige udfordringer. Blandt de miljømæssige udfordringer er ’tabet af biodiversiteten og økosystemets kollaps’.

Udfordringer i biodiversitet er i deres A-bilag, som er defineret som en begivenhed eller tilstand der, hvis det opstår, kan forårsage en signifikant negativ indvirkning på adskillige lande og industrier indenfor de næste ti år.

Om ’tabet af biodiversiteten og økosystemets kollaps’, skriver de:

”Kan have uoprettelige konsekvenser for miljøet, menneskeheden, samt økonomisk aktivitet og en permanent ødelæggelse af naturkapital, som et resultat af udryddelse af arter og/eller reduktion af samme.”

Rødlisten

Rødlisten er en liste lavet af Institut for Bioscience på Aarhus Universitet, hvor man prøver at skabe et overblik over, hvor truede danske arter i naturen er. Listen blev lavet første gang i 1990 og er sidst opdatere i 2019. På listen i 2019 indgår 13.276 plante og dyre arter, hvilket er ca. en tredjedel af Danmarks samlede arter.

Status for Rødlisten:

Her følger en status for Rødlisten. Definitionerne på beskrivelserne er følgende:

Regionalt uddøde: Sidste individ med chance for reproduktion er forsvundet.

Kritisk truede: Ekstremt høj risiko for at uddø i den vilde natur.

Truede: Meget stor risiko for at uddø i den vilde natur.

Sårbare: Stor risiko for at uddø i den vilde natur.

Næsten truede: Tæt på at opfylde kriterierne for at være turede (at være en del af en af de tre ovenstående niveauer af truet).

Utilstrækkeligt data: Data ikke tilstrækkelig for vurdering af risiko for at arten kan uddø.

Livskraftige: Mindre farer for at uddø end de andre rødlistede arter.

Læs mere om rødlisten her: https://bios.au.dk/forskningraadgivning/temasider/redlistframe/

Rødlistede arter i biodiversitetskortet.

Den 26. april 2018 udgav Nationalt Center for Miljø og Energi et notat som gennemgik statussen for rødlistede arter i danske kommuner. Notat bygger på tal fra 2017.

Link til notatet: https://dce.au.dk/fileadmin/dce.au.dk/Udgivelser/Notater_2018/Roedlistede_arter_i_Biodiversitetskortet.pdf

Herunder kan du se, hvor mange truede arter der ifølge notatet er i din kommune. Forkortelserne er som følger:

Regionalt uddøde: Sidste individ, som kunne reproducere, er forsvundet fra landet.

Kritisk truede: Ekstremt høj risiko for at uddø i landet.

Moderat truede: Ikke endnu kritisk truet, men stadig meget stor risiko for at uddø.

Sårbare: Endnu ikke kritisk eller moderat truet, men stadig stor risiko for at uddø.

Næsten truede: Det er tæt på eller sandsynligt at arten opfylder en af de tre ovenstående krav.

Skovarealer

De to datavisualiseringer viser henholdsvis udviklingen af befolkningstallet og udviklingen i skovarealet i Danmark fordelt på regionerne. Visualiseringerne viser, at skovarealet nærmest ikke har ændret sig fra 2011 til 2018, men at befolkningstallet derimod har vokset meget. Det er interessant, da der ikke er en decideret nedgang i skovareal, men der er alligevel blevet mindre skov pr. indbygger i Danmark. De viser også, at Region Hovedstaden har det største befolkningstal, men at de også har det mindste skovareal.